Socialt skel kommer snigende i disse år.

 

Kommunerne er blevet større, det skulle give forbedringer, men konsekvenserne vil nok af mange opleves som forringelser, afstanden til mere og mere bliver besværligere og større. Sociale netværk forsvinder. Fredensborg blev et Posthus foruden. Rådhuset blev flyttet. Et trinbræt forsøgt nedlagt. Nu er turen kommet til Bibliotekerne. Noget som kan opleves som en gratis glæde. Alt skal gøres effektivt, og det koster et bibliotek i et af områderne, bliver det Humlebæk der betaler denne gang? Et Unge bibliotek kunne lyde som et godt tilbud, men hvorfor skal forbedringer og tilbud altid tages fra det der er, noget tages fra andre? Kunne det ikke bedre tænkes ind som i en lidt mindre udgave og som supplement? Eller som et ekstra tilbud. Nogen har forældre til at køre sig frem og tilbage andre har ikke. Vi ser en tendens i disse år der fører et stort socialt skel med sig som følge. Det ses også i et forslag om forsikringer til kommunens ansatte, det er med til at få nogle forrest i køen på bekostning af andre som kommer bagerst, og det udhuler vores sygehusvæsen. Mange som har biler og som er i den mobile alder og tilstand er måske dårligt nok opmærksomme på det der sker, men hvad med børn, unge og rigtig ældre med rollator og dem uden biler? Bibliotekerne er også sociale rum, med mange andre arrangementer, end det at låne bøger. Nogen siger måske, der er busser tog og service busser, men det må være mennesker som ikke har prøvet deres frustrationsgrænse af på det område endnu. Tele bus skal bestilles ind en time før, men togene kan være forsinket. Løse ender som Lokalbanens Nød køreplan der næsten ikke er til at forstå, rammer mange også pendlere, sammen med de dårlige toiletforhold på Fredensborg station, hvor toilettet kun kan benyttes i kontorets åbningstid, og ikke på helligdage. Vi er en turistby, og vi er en pendler kommune. Er det klog politik og god etik der tilgodeser alle i samfundet?

Er samfundet ved at affolke områder, og fjerne de sociale rum der binder bysamfundene sammen, det er ellers en af de ting der har været positivt ved at bo i Fredensborg, mange kender hinanden. Sammenlægninger med større afstande til følge, og dårlige kollektive muligheder vil medfører flere biler, mere co2 udslip, og mindre naturlig motion, som fås ved at gå og cykle, med efterfølgende konsekvens. Måske skulle debatten også handle om konsekvenser af politikernes valg, er hvad for et samfund vi skal have? Hænger politikken sammen med intentionerne?

 

 

Indlægget har været i Frederiksborg Amts Avis, og forkortet i Uge Nyt.

 

Se andre indlæg:

 

 

samfunds debat indlæg 2

 

Samfunds debat 3

 

Samfunds debat 4

 

Samfunds debat 5

 

tilbage