Asylansøgerne de afviste sidder stadig i centrene, sker der noget? Vi har fået ny Integrationsminister og Kirkeminister. Nej for det er som om Politikerne har mistet interessen nu hvor der har været valg. Har medierne tabt interessen? Nej men der er sket en slags afmatning. Har du tabt interessen? Heldigvis er det ikke alle og der er mennesker som gør noget på forskellig vis. Noget der kunne hjælpe? Har oppositionen mon opgivet at samle deres flertal til fordel for de afviste asylansøgere fra Irak, nu er valget jo bag os? Har Statsministeren glemt sine løfter?

Tidligere afgørelser afslag må være truffet ud af hårde hjerter og tangerer i sin bedømmelse af sagerne, til noget der nærmer sig at være i strid med hvad der ud fra lovgivningen kunnet have været mulighed for at give som svar.

Når man vedbliver med at tage udgangspunkt i afslaget, der er givet til asylansøgerne i lejrene, og møder dem vedblivende med: I er selv skyldige i Jeres situation, det er Jer selv der er blevet i Danmark, og det gjorde I selvom I fik afslag på at blive, det var Jer der valgte at blive. Så er det den nemme løsning.

Virker det ikke ret kynisk? For glemmer man  ikke at oplyse at de afslag skete til mennesker der på afslagstidspunktet ville kunne have risikeret deres liv - kidnapning af børn og sig selv, med efterfølgende afpresning - bombning med mere hvis de havde adlydt og var rejst hjem.

Skylder man ikke at tænke rejst hjem til hvad? Sådan et afslag der dengang blev givet og også gives idag, må opfattes som uretfærdigt og som  gående imod forskellige konventioners indhold. Afslaget går ligeledes imod UNHRC anbefalinger, afslaget er forbundet ind til oplevelser og angst i en størrelsesorden som vi som enkelt menneske hver især burde kunne sætte os ind i, hvordan det ville være?

Især mennesker som selv har haft eller har børn, børnebørn, eller som bare har et hjerte af kød og blod.

Den kristne gruppe fra Irak er især udsat, ofte er deres hjem væk og de er stadig forfulgte i Irak, de bliver opfattet som forbundet til USA. Ja tilbage står det centrale, de skulle have været rejst hjem, men glemmer man ikke at lytte ind til eget hjerte og bedømme ud fra den overordnede etik, som er fælles menneskelig?

For det afslag der blev givet dengang, havde det ikke udgangspunkt rod, og tog afsæt i en mulig forkert stramning af lovens intentioner, vi må jo ikke glemme at mennesker sidder med egne holdninger og tolkninger og giver afslag. Vi snakker jo om tolkning.

Hvis udgangspunktet for et lands asylpolitik er, at der må gives afslag til mennesker der risikere død kidnapning og udslettelse hvis de sendes hjem, så vil jeg spørge hvad valg har de mennesker så haft?

De har nægtet at rejse hjem, for at beskytte sig selv og deres børn, og derfor har de opholdt sig her i landet i flere år. Nu vedblives de fastholdt i en aflåst situation, uden udsigt til en menneskelig fremtid, et nyt Håb?

Mange/alle er enige om af de ifølge konventionerne ikke kan sendes lovligt hjem, det fordi der stadig ikke er fred i Irak.

Spørgsmålet konklusionen må blive har det været lovligt på noget tidspunkt?

Kunne den tanke, at det der sker, er sket og kun sker fordi Udlændinge service og regeringen ikke skal tabe ansigt. Konklusionen blive at det ligner ond vilje.

Nogen husker Danmarks afvisning af asyl til Jøderne inden krigens tid, minder det måske dig om noget idag?

Derfor må de med magt og flertal i dansk Politik skride til ansvar og handling, det skylder vi os selv som mennesker.