Et brev sendt inden valget uden svar tilbage. Efter valget intet er sket?

Politik - Anders Fogh Rasmussen-Politik

Kære Statsminister Anders Fogh Rasmussen.                  

 Jeg læste en dag i Politiken at DF ønsker at stoppe muligheden for genoptagelse af afviste asylsager.

 Er afviste irakiske asylansøgere, blevet politikernes gidsler i et gyldent bur, prøvet frataget et Håb. Er de blevet fanget i politikeres forvridninger og kreative fortolkninger, fastlåst i en konsekvens af ord der tilsidesætter konventioners gode indhold og gør UNHCR anbefalinger til noget ligegyldigt. Bruger regeringen, og vores Integrationsminister Rikke Hvilshøj fortrængninger for at kunne omgås de virkelige definitioner på krig og ser de bort fra terror risiko og forfølgelse ved brug af paragraffer og hårde hjerter?

Det er spørgsmål der må udtales og stilles til Jer der styrer vores land?

 Jeg er dansker, privatperson og vælger, men også et kristent menneske, der nu skriver til Jer de ansvarlige, de involverede, selvsagt Venstre og Dansk Folkeparti, jeg opfordre dig direkte Anders Fogh og Integrationsministeren Rikke Hvilshøj til at svare tydeligt så nye misforståelser til vælgerne undgås.

  For jeg kender nogle Irakiske afviste asylansøgere, de er alle fra områder i og omkring Bagdad, det vil sige et område i krig, det vil sige det område der er indbefattet af UNHCR anbefalinger, om at give opholdstilladelse, det drejer sig om 10 familier, nogle med børn, nogle uden, nogle alene. De er Kristne og Mandæer, mennesker der i Irak, er forfulgt af alle muslimske fraktioner og grupperinger. Det der er de Kristnes og Mandæers problem er, at de andre som indbyrdes er fjender, alle hader disse to grupper og ønsker dem det ondt. De er i den situation at de regnes for at hjælpe Amerikanerne, fordi de har samme tro som dem. De er derfor i samme situation som tolkene.

 De er derfor presset og forfulgte fra alle sider, de er i yderste risiko for blivende og vedvarende at blive forfulgt, hvis de vender hjem, de udsættes for risiko af død, og andet af voldsom karakter. Alle de familier kan fortælle gruopvækkende historier om død og forfærdelige oplevelser, de har været vidne til, mennesker der på grund af deres tro, den tro vi kender i Danmark og selv har rødder i, det er mennesker der ikke tages alvorligt. Mennesker der er vores Næste, fakta er at de er i den yderste fare hvis de skal tilbage og bo i Irak. Derfor ønsker de ikke frivilligt at tage tilbage til Irak. Syntes du selv det ville være rimeligt? De har jo ikke som Amerikanerne en bygget by/fort med vagter om sig til beskyttelse. Det lyder så let, de kan bare rejse hjem, og de skal ikke belønnes for at være blevet. Nej men rejse hjem til hvad og til hvilken sikkerhed, er det ikke muligt at tage udgangspunkt i den virkelighed det er i dag? Er det ikke muligt at give disse mennesker en chance? Nogen vil sige til nord Irak, men Nord Irak ønsker ikke at modtage de mennesker og ingen kan garantere disse mennesker en sikkerhed der, uden at lyve og omgås sandheden? Tør regeringen tage det ansvar, at sende disse mennesker tilbage til den mulige død?

 Kan Politikerne med sandhed og uden at lyve, love børnefamilierne at børnekonventionens intentioner vil blive og bliver overholdt ud fra sine intentioner? Det er en konvention vi er moralsk forpligtigede til at følge. Er etikken forsvundet ud af den danske Stats førte regerings politik?

Jeg har fulgt udvekslingen af ord i medierne der foregår mellem politikerne, det lyder ofte som om der snakkes om nogle pakker, der skal sendes tilbage til Irak, noget man let kan skille sig af med, er vi danskere blevet så egoistiske at vi ikke ønsker at dele ud af vores overflod og fred til mennesker i nød?

Det er levende mennesker som os, mennesker af kød og blod, mennesker der har følelser som os, mennesker der elsker deres børn og som er bange for at miste dem, mennesker som er bange for at deres børn eller nærmeste skal blive kidnappet eller dræbt eller bombet tortureret eller lide anden overlast hvis de skal vende tilbage, det er mennesker med følelser som dig og mig der er bange for at deres børn skal komme til at stå forældreløse tilbage i et land med krig. Det er mennesker der lider unødigt i forlængelse af krig og traumer på grund af vores regerings hårdhed? Det er mennesker der allerede er i Danmark, men under helt urimelige forhold. Det er fordi nogle mennesker har hjerter af sten.

Jeg har fået set og hørt nogle af de involveredes sager og derfor fået et indblik i deres situationer, jeg har set angsten og modløsheden i deres øjne, for hvad er det for et liv der er blevet dem undt?

De har en bolig og de får mad og tøj på kroppen, men det som Venstre altid snakker højt om, frihed?

Den frihed har Venstre taget fra de mennesker.

 Jeg har set hvad UNHCR har anbefalet og jeg har kendskab til FN børnekonventions indhold, begge dele er noget Danmark har underskrevet, og derfor måtte forventes at støtte op om, men det gør den danske regering ikke. Jeg en dansker tænker at vi må forventes at respektere indholdet i denne anbefaling og i børnekonventionen, jeg mener begge dele åbner op for at kunne give disse familier ophold.

 Bordet kunne ryddes. Ondt kunne vendes til godt.

  Dagen 13. Juni, 2007 blev situationen yderligt forværret, der skete et terrorangreb på en Moske i Bagdad. Hvordan dette angreb evt. bortforklares, eller kommer til at indvirke på disse menneskers liv, vil vise sig? Yderligt er nu kommet til, at to tolke er blevet dræbt efter dansk tjeneste, men først fortiet.

 Flygtningenævnet har allerede modsat sig at genoptage 7 ud af 8 ansøgninger, som Dansk Flygtningehjælp har forsøgt at få genoptaget. Hvordan hænger alt det sammen med det svar Rikke Hvilshøjs er refereret for at have givet til medierne, om individuel genoptagelse?

 1. Nu spørger jeg direkte om børnekonventionen menes at blive overholdt når disse mennesker med børn til stadighed nægtes opholdstilladelse? Eller er den måske allerede brudt når disse børn holdes fastlåst i en uværdig situation, som nu?

 2. Vil disse familier med eller uden børn kunne få deres sager genoptaget hvis de søger efter paragraf 9 c 1. For det var hvad Ministeren svarede til medierne at de ville kunne gøre? Hvis nej er det jo ret interessant for så er det jo en vildledning.

 3. Vil Integrationsministeren påtage sig sit ansvar, og anbefale udlændinge service, at genoptage ansøgningerne, i den udstrækning som de kommer ind?

 4. Vil Integrationsministeren påtage sig sit ansvar og tage UNHCR anbefalinger alvorligt? Ellers vil jeg godt have et svar på hvorfor de ikke skal overholdes?

 Spørgsmålet er om vælgerne støtter op om denne omgåelse af disse to vigtige spørgsmål, konventionen og anbefalingen, det vil sikkert komme til at vise sig ved næste valg? Jeg tror målet for mange nu er nået, meningen ved at have disse vejledende konventioner og anbefalinger, er en sikkerhed, men de er intet værd, hvis de ikke følges, det især af de lande som har underskrevet dem.

 Undslår Danmark sig sit Moralske ansvar?

Har Dansk Folkepartis ledelse og Anders Foghs regering et hjerte inde bag alle disse fordrejninger?

Det vil vise sig i hvilke svar der kommer, i nær fremtid.