Olympiade 2008 _ Annie Brostrøm

                  Glæde sport forventning leg, Olympiade i Beijing

                                                                            flyder sammen med et krav om frihed

                                                                            udløst af gråd fra verdens tag.

 2006 det lød som meget langt væk og det er det, men det har været en fantastisk oplevelse og er nærmest ubeskriveligt. Det er så anderledes. En ekstra glæde er det, når rejsemindet er at dele med sin søn, det at få sådan en oplevelse sammen er meget betydningsfuldt. Vi spiste med pinde, og det var et virkeligt smag fuldt køkken. Det er sjovt at prøve det med pindene og de mange små retter. Det at være på muren var som at stå midt i et stykke historie, meget stort og med forbindelse til al det sørgelige der er sket der. Templerne er imponerende. Vi bliver kaldt lang næser og mange kinesere kigger stadigvæk undrende på os. Nogen vil godt fotograferes sammen med os. Det at handle tager lang tid, for der skal forhandles om prisen, det skal man lige vænne sig til. Vidste I for resten at kineserne ikke bruger cykellygter? Dem har de eksporteret til udlandet. Trafikken går i alle retninger og der er et hierarki, hvor gående er nederst og biler øverst, så det gælder om at passe på sig. Alt er nærmest kaos, men det går forbavsende godt alligevel for det meste. Socialisme er i Kina markeds socialisme, og ikke hvad vi forstår ved socialisme, for de svage og ældre må klare sig selv. Vi rejste med Albatros og det kan jeg anbefale.

Noget der fylder meget i Kina er den kommende Olympiade år 2008, for alt skal sættes i fin stand, og mange er meget optaget af det der skal ske i den forbindelse.

Vilde Svaner af Jung Chang giver et godt indblik i den tid hvor udlandet ikke kendte det sande billede.

    

   

tilbage