Etik- rygning – overskridelse - grænsesætning - konsekvens.

Det er et emne jeg syntes er interessant og relevant at forholde sig til. Rygning i rum med andre er en problemstilling der for mig at se indeholder et ofte glemt element, overskridelse og grænsesætning. det er en vigtig detalje især fordi det drejer sig om de sundhedsskadelige påvirkninger fra de kemikalier der er i røgen og som giver risiko for sygdomme, i dag ved man at det giver mange risici for senere sygdomme. Det er dog heller ikke kun de mærkbare gener i form af hovedpine og gener i slimhinderne, eller selve den grimme lugt, heller ikke diskussionen angående om nogen stadig kan være i tvivl om, at det at være passiv ryger er skadeligt eller ej der alene er det vigtigste som jeg ønsker at henlede opmærksomheden på, for det er allerede påvist ved forskning at være tilfældet. Det er i stedet den underlige situation der tit opstår ved at der er rigtig mange mennesker der selv har generne og viden om det sundheds skadelige, men som alligevel vælger at være underlagt, og blive grænse overskredet af andres røg de vælger at tie, de vælger at ofre sig selv og andre. Der er også de mennesker der sidder på vigtige poster og som har stor viden på området, men som holdningsmæssigt ønsker at tie fordi det kunne føre konsekvenser med sig, at holde med de for dem forkerte. Det regnes for sejt at ryge og drikke, og det synes mange er sjovere. det er så her det med mekanismen grænseoverskridelse og følgende manglende grænsesætning sniger sig ind.

Nu lever vi jo i et land hvor den personlige frihed til at gøre hvad man vil er i højsædet, og det går vi sikkert alle ind for, til en vis grænse. Om det er relevant eller manipulation, når nogle rygere fremturer med, at de er berettiget til at føle sig som jaget vildt, mener jeg dog er en usandhed, for det er andre mekanismer der skal fokuseres på, for er det en rimelig etisk opfattelse af virkeligheden, se lidt nærmere på hvad der foregår i mekanisme?

Personligt mener jeg det ikke altid er dækkende at forholde sig til, hvorvidt mennesker er rygere eller ej, der findes rygere med høj etik, men der er langt imellem. Det kan man nemlig kun kalde mennesker der uden at spørge altid kun ryger udenfor og i tilpas afstand til andre, for ellers kommer det manipulerende ind i billedet. Det handler om det enkelte menneskes etiske overvejelser og holdning til, om det for dem er acceptabelt at skade og genere andre ved en adfærd der er overskridende i relationen.

Det er de mekanismer mener jeg der burde fokuseres noget mere på. Mekanismer tæt på andre misbrugs kulturer? Alle kan gøre en indsats, også rygerne, men kun hvis de er i stand til det? Hvis "afhængigheden", er blevet vigtigere og større end hensynet til andre? Hvis behovet overskygger alt andet, så skrider forståelsen for, om det er tilladt at overskride andres grænser eller ej, og så må det vel kaldes at have et misbrug, selvom nogle kalder det nydelse. Det handler ikke kun om hvor langt det enkelte menneske kræver deres frie vilje skal række, og hvor langt de i konsekvens vil gå for at få opfyldt deres eget behov, for det der sker, sker på trods af viden om, at de samtidigt fratager andre ”deres personlige frie vilje” det sker på trods af viden om, at de gør skadevirkning på andre som konsekvens. Det er grænseoverskridelse. Især fordi det også ofte praktiseres overfor børn. Se på problematikken angående dagplejeforældres ret til at ryge i hjemmet når børnene ikke er til stede, det sker selvom man har viden om at de partikler ikke kan luftes ud, de vil være der dagen efter når børnene kommer igen. Har du som menneske den holdning at den frie vilje må gælde langt ind over andres grænser, og er det det du ønsker at støtte, det er det der skal tages stilling til? For når vi taler om rygning i rum hvor der er andre til stede, også selvom det er udenfor, det er hvor mennesker opholder sig tæt ved hinanden, da vil det altid medføre en overskridelse af andre menneskers grænser og samtidigt fratage dem deres mulighed for at kunne foretage et personligt frit valg. Det er ligeså skadeligt for andre at være passiv ryger ude som inde.

Det vil sige en konflikt situation er opstået med to uforenelige modstridende behov, stående overfor hinanden. ”Et nydelsesbehov” og et behov for ”retten til at indånde rent luft”, men langt vigtigere, nogen fratages i at kunne sætte grænse for sig selv, tillader du andre i at overskride dine grænser? Eller tillader du ved at forholde dig passivt, andre i at udføre overskridelser? Er nogen i tvivl om hvad de burde støtte i et sundt fungerende miljø, så har de et problem? Det er vel de færreste der syntes det er i orden, eller som bevidst vil sige ja til, at det de har valgt er at overskride andre for at få opfyldt deres eget behov, men det er rent faktisk det der sker. De der tier eller støtter rygeren gør sig skyldig i det samme.

Det at det kan opfattes som grænseoverskridelse bortforklares og tilbagevises ofte af rygerne og de som er medstøtterne, det støttes af visse medier. Mennesker bliver overskredet, dem som er for små til at kunne sige fra eller dem som synligt bliver syge, de ofres, de der overskrider bakkes op i deres manipulation og hulkeri. Det er en usund mekanisme. Det er kun rygeren der reelt har valget, for røgen vil altid med skadevirkningerne gå ud over og ind i de andres krop. Nogen forsvarer sig ved at nævne andre farlige forureninger, som de syntes er værre, men legaliserer det denne type overskridelse? Mange har i disse stillingssager valgt at lade stå til, men derved støtter de indirekte den der overskrider, det er ofte fordi det for dem er et uløseligt dilemma, konsekvensen regnes "for dyr i tab", og derfor er det lettest at ofre den ene eller de få der protesterer.

Når mennesker undgår at ville sige fra, for Fredens skyld, vil der altid være tale om en usund mekanisme, for i det valg ofres andre. Passiv rygning er skadelig. Problemformuleringen vil derfor være støtter du overskridelsen i at komme til at ske eller ej? Overskrider du selv eller ej? Det er dog vigtigt at huske, det er ikke for sent at ændre sin adfærd.

Hvordan kan det at rygere har svært ved at holde op med at ryge, bruges som argument til at retfærdiggøre noget etisk uretfærdigt til at være ret. Hvordan kan det i et oplyst samfund komme til at fremstå som om det er rygeren det er synd for? Hvordan kan det bortforklares at det er dem der påfører den anden part generne, og derfor være dem der må ændre adfærd. Hvordan kan nogen opfatte debatten og konsekvensen som synd for rygeren? Det egentlige problem er vel snarere at det volder konflikt at løse. Det burde ikke længere accepteres, og forties at det er en slags grænseoverskridelse i mekanisme.

Rygere med høj etik er ikke jaget vildt. Det er selvfølgelig den enkeltes frie valg hvad man vil udsætte sin egen krop for, men hvad med det frie valg til os der ikke ønsker at være passive rygere? Der er ofte i udendørs rum en egoistisk fremfærd af de samme rygere.

Busskure, og alle steder hvor mennesker sidder udenfor og sammen, på gader i forsamlinger, til udendørs opvisninger, der sker det, at os der ikke ønsker den passive røg, pludselig får ødelagt oplevelsen, muligheden for at stå i læ for regn frataget, et valg hvis vi ikke vil indånde de andres røg. Det er nok derfor mange af os syntes at nu må det være nok, for det har vist sig at selvom der er fokus på emnet, er der mange rygere der ikke frivilligt ønsker at ændre deres adfærd. det er derfor samfundet har været nødt til at lovgive på nogle af områderne.

Det er nok det offentlige aspekt der får nogle mennesker til at synes det er synd for rygeren, men det er jo ikke rygeren der fravælges, men rygerens adfærd der tages afstand fra, det drejer det sig om ved al grænseoverskridelse. Personerne accepteres men adfærden tages der afstand fra. Hvis alle selv skal kunne bestemme over egen krop og have mulighed for at kunne sætte grænse omkring den, er det på tide at løse op om denne andres ret? Rygeren burde se på egen adfærd, men det er der for mange der ikke gør frivilligt, og af sig selv. Der er ikke noget muligt kompromis. Det handler ikke om hvor meget eller hvor lidt røg eller hvor lang tid, hvor gammel eller hvor svag, for det bør ikke være muligt at give lov til at grænseoverskride andre selv om det er nok så lidt, selvom det på andre områder er synd for personen. Det handler om retten til ren luft indendørs, men også udendørs, og retten til at kunne sætte grænse for sig selv, muligheden for at kunne undgå andres rygning. Det må være et vigtigt signal at sende og noget vi skal lære at give videre til vores børn. Hensynsfulde rygere, er et begreb der ofte indeholder rygere, der vælger at ryge mindre, de mener derfor ofte de er rigtigt på den, men også de påfører andre røg gener og det er ikke nok, det er en halvlunken holdning. Det kan heller ikke være rigtigt at rygeren ofte syntes det er nok at åbne døre og vinduer, for det er ikke løsningen, røgen ryger ofte direkte tilbage og ind i rummet igen. Hvorfor skal valget være passiv ryger, fryse eller mistet sociale relationer? Det må være den der vil ryge der må miste hvis det kommer til det. Enhver må tage sit ansvar i denne problemstilling og gøre op med sig selv hvilken etik de har på området? På alle andre områder er der ikke mange der er i tvivl angående det sunde i grænsesætning.Det er rygere med moral der kan støtte andre til at få mulighed for at kunne sætte grænse om sig selv, og de efterlyses til at markere sig og begynde at løse dette problem.

Med venlig hilsen Annie Brostrøm.

tilbage